Book din tid her: 

Velkommen til Din Krops Terapi i Holstebro                      - et roligt pusterum til krop og sind

Mit navn er Jane Mølgaard Pedersen, og jeg tilbyder kropsterapi i Holstebro, hvor jeg hjælper mennesker med at finde mere ro, balance og kontakt til sig selv.

Jeg er uddannet Totum kropsterapeut i 2024 og har mere end 12 års erfaring som socialpædagog. Det betyder, at jeg gennem mange år har arbejdet tæt med mennesker i forskellige livssituationer og aldersgrupper – blandt andet mennesker med ADHD, autisme, demens og udviklingshandicap samt mennesker med stress, angst, PTSD, uro og andre former for psykisk og fysisk belastning.

Denne erfaring har givet mig en dyb forståelse for, hvor vigtigt det er at blive mødt med ro, respekt og uden krav. Derfor bestræber jeg mig på altid at skabe et trygt rum, hvor du kan lande, give slip og være præcis, som du er.

Jeg arbejder ud fra en helhedsforståelse af krop og sind. Kroppen reagerer ofte på det, vi oplever følelsesmæssigt og mentalt, og spændinger kan være kroppens måde at signalere ubalance på. Det kan vise sig som fx spændinger i nakke og skuldre, uro i maven, træthed eller en følelse af konstant at være "på".

Når kroppen får mulighed for at give slip, og nervesystemet falder til ro, oplever mange en større lethed, mere overskud og en dybere kontakt til sig selv.

I mine behandlinger kombinerer jeg akupressur, zonepunkter, pulsering langs meridianbaner og guidet vejrtrækning. Behandlingen tager altid udgangspunkt i dig og det, din krop har brug for her og nu.

Jeg behandler mennesker i alle aldre, der ønsker kropsterapi i Holstebro – både dig der oplever stress, uro, tankemylder eller spændinger, og dig der står i en livsperiode, hvor der er brug for støtte og et pusterum. Mange kommer også for at forebygge stress og skabe mere ro og balance i hverdagen. Eller for at koble af. 

Hos mig bliver du mødt præcis dér, hvor du er. Du behøver ikke præstere eller forklare noget – her er der plads til at trække vejret dybt, give slip og mærke dig selv igen.

Mine klienter beskriver mig ofte som empatisk, nænsom og tillidsvækkende med stor effekt – og med evnen til at skabe et trygt rum, hvor der kan ske forandring i et roligt tempo.

Efter en behandling vil mange opleve en dyb ro i nervesystemet og en mere afslappet krop – og nogle også en let træthed 😊 Derfor kan det være en god idé ikke at have for mange planer lige efter din behandling, så kroppen får lov til at lande i sit eget tempo. Det er også vigtigt at drikke rigeligt med vand efterfølgende, da det støtter kroppens naturlige processer.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos 

Din Krops Terapi i Holstebro.



Er kropsterapi noget for dig?

Kropsterapi kan være en støtte for dig, der: 

✨ Oplever stress, uro eller tankemylder

✨ Har spændinger, smerter eller ubehag i kroppen

✨ Har svært ved at finde ro, overskud eller nærvær i hverdagen

✨ Føler dig presset af krav, ansvar eller højt tempo

✨ Lever med ADHD, autisme eller andre særlige udfordringer

✨ Er påvirket af traumer, PTSD eller udviklingstraumer fra barndommen 

✨ Er pårørende eller følelsesmæssigt belastet

✨ Oplever angst, indre uro eller søvnproblemer

✨ Står midt i en livsforandring, sorg eller personlig krise

✨ Ønsker større kontakt til dig selv og din krops signaler

✨ Længes efter et trygt rum, hvor du kan give slip og bare være

Kropsterapi handler ikke om at præstere eller være på en bestemt måde. Det handler om at skabe plads til det, der er, og støtte kroppen i at finde tilbage til sin naturlige balance.



Kropsterapi i Holstebro – en helhedsorinteret tilgang

Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, hvor krop og sind ses som en samlet enhed. Når vi er i ubalance mentalt eller følelsesmæssigt, kan det vise sig som spændinger, smerter eller uro i kroppen. Omvendt kan fysiske belastninger påvirke både energi, overskud og psykisk trivsel.

Mange mennesker oplever, at stress, angst, sorg, vrede, skam og bekymringer sætter sig i kroppen som spændinger, især i nakke, skuldre, ryg eller mave. Kropsterapi kan hjælpe med at løsne disse spændinger og skabe bedre kontakt mellem krop og sind.

Formålet med kropsterapi er ikke kun at lindre symptomer, men at støtte kroppen i at finde tilbage til sin naturlige balance. Gennem behandling arbejdes der med at skabe ro i nervesystemet og øge kroppens evne til at regulere sig selv. Desuden støtter behandlingen kroppens naturlige processer, herunder lymfesystemet, som hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer og skabe indre balance.

Kropsterapi kan være en hjælp for dig, der oplever stress, tankemylder, uro, søvnproblemer, spændinger eller står i en svær periode i livet. Behandlingen foregår i rolige omgivelser på den gamle sygehusgrund i Holstebro og tilpasses altid dine behov.

Her er der plads til at give slip, finde ro og bare være dig selv – uden krav og præstation.

Kropsterapi skal ikke blot forstås – det skal mærkes i kroppen.


   Kom og mærk    - Din Krops Terapi -


Kropsterapi 90 minutter 

60 minutters behandling på briksen

850 kroner


Kropsterapi 60 minutter

40 minutters behandling på briksen

650 kroner


Skulder/nakke behandling

30 minutters behandling på briksen

400 kroner


Ryg behandling

30 minutters behandling på briksen

400 kroner


Fod behandling

30 minutters behandling på briksen

400 kroner


Ny adresse fra 1. juni 2026 – kropsterapi i Holstebro 

Fra 1. juni 2026 er jeg flyttet i nyt lokale på den gamle sygehusgrund i Holstebro. Her tilbyder jeg nu kropsterapi tæt på banegården, i rolige omgivelser, hvor der er plads til fordybelse og ro.

Kommer du i bil, er der gratis parkering på Kirsten Færchs Vej. Min nye adresse er i bygning 19, den tidligere sygeplejeskole, på Frøken Kruses Vej 4.

Kontakt:

Din Krops Terapi

Frøken Kruses Vej 4

Bygning 19

7500 Holstebro

+45 26204328

hej@dinkropsterapi.dk